lørdag den 14. december 2013

14. december - beretning fra en julefrokost

Vi havde julefrokost på arbejde i går - da vi skulle finde ud af, hvem der skulle arrangere blev der hurtigt peget på mig, da jeg på det tidspunkt var seneste ansatte (selv om jeg havde været der over et år). En kollega meldte sig selv. 

Der har været tradition for at lave noget om eftermiddagen og så spise om aftenen. Vi er kun 13, men alligevel var det svært at finde på noget, hvor alle kunne deltage og alle synes det var interessant. 

Det blev til, at vi var på rundvisning på Københavns Rådhus, hvor temaet var demokrati. Der var steder vi ikke så, for der var julefrokost, men til gengæld så vi noget man normalt ikke ser på rundvisninger, som overborgmesterens sekretariat der iført nissehuer løb på gangene og sang julesange. 

Vi var oppe i tårnet, det var helt fantastisk at se København fra den vinkel. Desværre var det ret diset, så vi kunne ikke se så langt. 

På vej op i tårnet







 Vi sluttede rundvisningen af med at få rådhuspandekager og mousserende vin ved grundstenen.
Pandekager ved grundstenen. 
Det er også julefrokostudvalgets opgave at finde på julegave til alle - hvilket er lige så svært som at finde på aktiviteter. Da der åbnede en Letz Shop - en butik med franske specialiteter - på modsatte side af gaden blev vi enige om, at vi skulle have gaver derfra. Jeg aftalte med dem, at vi skulle komme og så kunne folk selv vælge deres julegave for et fastsat beløb. Det var en kæmpe succes, for folk fik lige hvad de ville have. Jeg sagde til flere, at nu havde de muligheden for at købe noget i et prisleje de normalt ikke ville bruge. Samtidig gik jeg selv og blev lidt nærig når jeg så priserne. Men jeg synes jeg fandt nogle lækre ting. Mens vi var der, var der smagsprøver på ost, pølse og vin.

Vi har kollegaer der bor på Fyn så vi skal tage højde for, at de skal nå et tog hjem. Så valget for stedet, hvor middagen skal holdes skal passe med, at de let kan komme til Hovedbanegården. I udvalget var vi enige om, at vi havde behov for at være et sted, hvor vi kunne være os selv, og ikke skulle være ude til en bestemt tid, så vi lånte mødelokalet i nabofirmaet. Der var Nadja og jeg inde og dække borde og pynte op i torsdags.

Før

Efter
Alt i alt var det en rigtig god dag. Næsten alle var henne og sige, at det var et godt arrangement og god idé med gaverne og at vi bare var os selv. Jeg tror desværre jeg har fået noget højdesyge af at have været i rådhustårnet, jeg har i hvert fald lidt ondt i hovedet i dag :-)

Rigtig god weekend og tak fordi du læste med så langt.


5 kommentarer:

  1. Forstår godt, at kollegerne har synes godt om denne dag! Det var da et spændende program. God weekend

    SvarSlet
  2. Hi ... jaaaaa, det må da helt sikkert være højderne, som har givet dig hovedpine i dag :)

    God weekend :)

    SvarSlet
  3. Sikke da en dejlig billedserie fra rådhuset. Fantastisk at se det fra den vinkel. (selv E har været og kigge med, for han plejer at have set meget, men det her har han aldrig oplevet)
    Du burde da blive festarrangør når du bliver stor.
    Det lyder som en rigtig skøn aften med flere gode indslag. Synd du fik noget at spise der gav dig hovedpine.
    Håber det letter inden mandag .......

    SvarSlet
  4. Åh ha... Det er da ikke godt at man går og får højdesyge :) det lyder da til at i har gjort et rigtig godt arbejde.... God søndag

    SvarSlet
  5. Tihi .....højdesyge : )
    Skønne billeder fra rådhuset, og super ide med at folk selv kunne vælge deres gave, ser hyggeligt ud der hvor i spiste : )
    Rigtig god dag : )

    SvarSlet