søndag den 25. august 2013

Man har et standpunkt...

For 14 dage siden forsøgte jeg mig med Project Life, og var overbevist om, at det var noget jeg kun ville gøre når der var noget særligt at dokumentere. 

Men så begyndte ideen at gro på mig, jeg blev mere og mere opmærksom på, hvad jeg lavede og om jeg ikke lige burde tage et billede. Og så tog jeg beslutningen om, at jeg ville forsøge at lave et par sider hver uge. Har i første omgang besluttet mig for at gøre det resten af året. 

Første side, der skal starte albummet

Da jeg ikke gider bruge stempler og kort med engelske tekster, har jeg selv lavet stempler med ugedage og udtryk, jeg regner med at komme til at bruge. Der er nogle tekster der bare ikke kan oversættes og de bliver så brugt på engelsk, som Keep Calm... ovenover. Den har jeg i øvrigt selv lavet, på denne side som Randi har fundet.

Jeg har ikke fået lavet stempler med
månederne endnu, men de er på vej


Jeg er ret godt tilfreds med resultatet, selv om jeg lige skal vænne mig til, at der er huller, hvor der ikke står noget eller der er et billede.

Tak fordi du kiggede med så langt og rigtig god uge


mandag den 19. august 2013

Pynt og kort til et 25-års jubilæum

I torsdags havde min chef 25 års jubilæum og det skulle selvfølgelig fejres.
Der skulle også pyntes op men lokalet er domineret af møbler og ophæng på vægge, så selvom lokalet og reolerne er hvide, så er der meget rødt/bordeaux, så jeg havde konsulteret Nadja med ideer, jeg vidste allerede på forhånd jeg ville lave et banner og at der skulle blomster i de små vaser fra vores 50 års fødselsdag  
 
Nadja forslog at bruge rødt som base men kombinere det med andre farver, så alle 30 vaser fik en rød rose og en i en anden farve, og basen for banneret er også rødt, jeg fik så ikke taget billeder af lokalet inden det blev fyldt med mennesker.
 
Banneret har jeg selv designet på Sille
 her tæt på, blomsterne er punchet men resten er skåret på Sille, "syningerne er tegnet på
 Et kort skulle der også til, det blev til et staffelikort, og igen har Sille været i sving (sommerfugle og blomster er dog punchet)
 og her "slået op"
 og lidt detaljer
 
 Der havde også været indsamling blandt kollegaer rundt i firmaet, og deres navne samlede jeg i et lille album jeg for længe siden har købt i Bilka for 5,- albummet bestod af 5-6 sider af kraftigt karton, jeg valgte dog kun at bruge dem til for- og bagside, siderne indeni er skåret ud i tyndt karton

og igen-igen har Sille været på arbejde, forsiden har jeg selv designet
Indeni havde jeg lavet siderne som blomster og så klistret navnene ind på dem der havde været med i indsamlingen, nogle havde sendt klistermærke med underskrift med i kuverten med pengene, andre havde bare lagt en lap papir eller et visitkort ved, men alt blev klippet ud og brugt, der var kun nogle få navne jeg selv lige måtte skrive - synes det var mere personligt på den måde, end hvis jeg havde printet det hele ud på pc'en


lørdag den 17. august 2013

Bryllupskort og gave

En kollega skal giftes i dag og vi har selvfølgelig samlet ind til en gave til parret. Som gave får de penge til et arrangement på Esrum Kloster & Møllegård.

Farverne på kortene er valgt ud fra farverne på brudekjolen, som jeg har været så heldig at se

Verset på kortet er fra Into your arms af Nick Cave,
som jeg ved bliver sunget i kirken


Gavekortet er lavet på disse to flaskehængere,  - der går en blå
stribe ned gennem kjolen, derfor gør der selvfølgelig også det her

Det hele er pakket i en æske med cellofan omkring
Nu håber jeg bare kortene ikke glider ned

Hønsenet og noder har jeg fået af Annette, det er også hende der har leveret inspiration til kortet

Tak fordi du kiggede med - rigtig god restweekend. Jeg krydser fingre for, at det når at klare op, inden jeg skal til globryllup i eftermiddag. 

mandag den 12. august 2013

Robbie Williams

Min sommerferie startede med en koncert med Robbie Williams - jeg skulle have været til den koncert med Take That der blev aflyst for 2 år siden, så forventningen var ekstra stor. Som sædvanlig leverede han varen, og det var igen en hel fantastisk oplevelse.

Forsiden er billetten og det bedste billede fra koncerten - det er taget fra storskærmen, jeg var desværre ikke så tæt på. Side 2 er med Olly Murs, der varmede op for RW, han spiller glad engelsk pop - han var så god, at vi dagen efter købte billetter til hans koncert i oktober.



Side 3 og 4 er i PL style - billederne er ikke så gode, for selv om jeg synes vi havde gode pladser, var vi alligevel langt fra scenen, og Mr. Williams stod ikke stille så længe af gangen, at det var til at tage ordentlige billeder.



Min sommerferie er nu forbi og det er tilbage i trædemøllen - men det gør ikke så meget, for jeg kan se frem til et efterår med en masse spændende opgaver.

Rigtig god uge til alle.

fredag den 9. august 2013

Turist i København - Project Life style

Så fik jeg lavet mine første Project Life sider. Billederne er fra sidste uge, hvor en af mine venner og jeg legede turister i København. 

Jeg har selv printet billederne, desværre fik de ikke den helt rigtige størrelse, så de kunne fylde lommerne ud. Så efter at have eksperimenteret med mønsterpapir, fandt jeg til sidst denne løsning, med hvidt papir og Washi tape.  

Næste projekt bliver nogle sider med billeder fra koncerten med Robbie Williams i juli - mens jeg venter på billederne fra vores tur til Skagen sidste år.






I går var jeg på jagt efter noget til at opbevare mine PL ting i - da jeg faldt over denne kiste i Føtex, måtte jeg bare have den.

Som inddeling har jeg klippet nogle æsker til, så de de passer i højden. Ved endnu ikke om det er sådan det kommer til at ende, men det er så langt jeg er kommer indtil videre

Min ferie slutter nu, og så er det tilbage på arbejde på mandag. Men først lige en weekend, der byder på koncert med Thomas Helmig (eller Thomas Lamselår, som han hedder i vores familie) i Tivoli i aften og en fødselsdag hos min mor i morgen.

God weekend

søndag den 4. august 2013

Nu prøver jeg Project Life

Efter at have set hvor let det er at dokumentere sin hverdag via Project Life, har jeg nu kastet mig over det. Jeg var ellers ikke meget for det, da det kom frem, for jeg synes det så lidt rodet ud. Men det er jo svært at se, når det er små billeder fra folks blogge.

Da mit liv ikke er så spændende, at jeg gider lave sider hver uge, har jeg besluttet mig for, at jeg laver noget, når jeg synes der er noget jeg vil dokumentere.

Lige nu er jeg i gang med tre projekter. Et fra en koncert, et fra en tur rundt i København og et fra vores familietur til Skagen i september sidste år. Indtil videre har jeg fået lavet den første side. Familiebilledet er taget ved Vesterhavet
Jeg har ferie i den næste uge, så må vi se hvor meget mere jeg får lavet.