fredag den 9. august 2013

Turist i København - Project Life style

Så fik jeg lavet mine første Project Life sider. Billederne er fra sidste uge, hvor en af mine venner og jeg legede turister i København. 

Jeg har selv printet billederne, desværre fik de ikke den helt rigtige størrelse, så de kunne fylde lommerne ud. Så efter at have eksperimenteret med mønsterpapir, fandt jeg til sidst denne løsning, med hvidt papir og Washi tape.  

Næste projekt bliver nogle sider med billeder fra koncerten med Robbie Williams i juli - mens jeg venter på billederne fra vores tur til Skagen sidste år.






I går var jeg på jagt efter noget til at opbevare mine PL ting i - da jeg faldt over denne kiste i Føtex, måtte jeg bare have den.

Som inddeling har jeg klippet nogle æsker til, så de de passer i højden. Ved endnu ikke om det er sådan det kommer til at ende, men det er så langt jeg er kommer indtil videre

Min ferie slutter nu, og så er det tilbage på arbejde på mandag. Men først lige en weekend, der byder på koncert med Thomas Helmig (eller Thomas Lamselår, som han hedder i vores familie) i Tivoli i aften og en fødselsdag hos min mor i morgen.

God weekend

6 kommentarer:

  1. Det var da en rigtig fin måde at omgås det lille problem, og siderne blev jo rigtig fine.
    Cool kiste du fandt der, den er ret sjov.
    Håber I får en rigtig god week-end nu som afslutning på en fed ferie.

    SvarSlet
  2. Fine sider - bare vent du bliver hooked på det der PL! Det er en skøn måde at forevige hverdagen på :)

    SvarSlet
  3. En super flot project Life debut. fine sider med søde detaljer. Bliver du rigtig bidt af projektet ,er jeg bange for din smarte kiste ikke er stor nok ;O)

    SvarSlet
  4. Det er flot project Life. Vil se frem til at se mere.
    God weekend.

    SvarSlet
  5. Super flotte sider og en god løsning.

    Ja, så kalder arbejdet igen.. ØV ØV. God arbejdslyst i næste uge.

    SvarSlet
  6. Hvor er det fine sider, og en rigtig flot løsning på dit foto-problem.
    Hvor er det godt, at du endelig kommer ud og ser København med turistøjne....hæhæ. Sådan er det jo tit, at det der er hverdag får man ikke studeret.
    Fin lille skattekiste du fandt i Føtex. Hvilket barn vil ikke blive glad for den !
    Håber du fik en god oplevelse af ham Lamselår. Læste der havde været problemer med både lyd og antal mennesker. Men synet var vel heller ikke værst. En mand i den alder der kan se sådan ud, er vel også værd at tage med. Ikke ?

    God arbejdslyst fra i morgen. Det skulle være sundt at arbejde - så nyd det. Lyder det fra to her som overhovedet ikke ville have tid til at jobbe.....

    SvarSlet