søndag den 2. december 2012

2. december - og 1. søndag i advent

1. søndag i advent har siden vi var helt små været holdt på samme måde, den bliver fejret hos vores Mor og Far, da vores bedsteforældre stadig levede deltog de også.
Der er eftermiddagskaffe hvor adventskransen bliver tændt, og vi synger et par adventssalmer og middag bagefter - der er mange tradition forbundet med denne dag -
men den er ikke mere traditionel, end at vi de seneste år har fejret den om lørdagen ! - det skyldes at Nadjas kærestes familie også har traditioner denne søndag, og for at vi kan have ham med hos os (og hun kan deltage hos dem) bliver det om lørdagen. Allerede sidste år havde vi planlagt at udvide dagen med en tur på Arbejdermuseet, men sidste år blev Solveig kørt ned af en cyklist ugen forinden og kunne ikke deltage så vi udsatte det.
Så i år skulle det være, Solveig er desværre snotforkølet, så hun kunne alligevel ikke deltage, og min yngste datter var nødt til at arbejde - men vi andre hyggede os med et par timer "i gamle dage"



Nogle af de faste traditioner 1. søndag i advent er at vores mor selv har lavet adventskransen/dekorationen

Hvis der endnu ikke er julepyntet er der dog en ting der altid kommer frem denne dag, og det er denne "kaskade" som vores far købte som noget af det første da han for ca 50 år siden startede i Illums Bolighus, den hænger altid over sofabordet i december måned
 en af de nyere tilføjelser - ca 30 år tror jeg - er Rosenkage, der er en kage lavet af en gærdej og så er der marcipan i, den smager rigtig godt, og vores mor laver den kun den ene gang om året - med undtagelse af 2010 hvor jeg lokkede hende til at lave den til vores sølbryllup - når jeg nævner for vores yngste datter at vi skal til advent hos Mormor og Morfar er kommentaren altid "er der Rosenkage"

6 kommentarer:

  1. HVor ser det hyggeligt ud. Dejligt at have traditioner, hvor hele familien deltager.

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt at i er samlet om så mange traditioner!!!!!
    Det lyder super hyggeligt.
    God 1.søndag i advent.

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt, at I som familie har sådan en adventstradition. Fantastisk. Og det lyder som om, næste generation er med på ideen.
    Sådan en kaskade havde min far og mor også derhjemme. Og gad vide om ikke den er købt samme sted. Og ca samme år. Jeg kan huske, da den blev hængt op første gang, og tiden passer meget godt. Vi var tit i København - og i Illum og Dalle Valle da jeg var barn.
    Gad vide om den stadig findes hos min far ? Men sjovt at gense sådan en "pynteting" !
    God søndag til hele familien.

    SvarSlet
  4. Dejlige traditioner i har.

    SvarSlet
  5. Dejligt med gamle og nye traditioner. Og hvor lyder det bare som en hyggelig dag i har sammen.

    SvarSlet
  6. hvor er det dejlige traditioner, - og Arbejdermuseet er et af mine ynglings .- og så bagefter en tur på Cafe og ølhalle i kælderen..

    God uge til dig

    Knus fra Hanneby

    SvarSlet