lørdag den 15. december 2012

15. december 2012

I dag har været en afslappende dag, for jeg var til julefrokost i går. Det var ikke fordi det blev så vildt, men det var en lang dag. Jeg var lidt spændt på, hvordan julefrokosten ville gå, for det var første gang jeg skulle til julefrokost med det firma, og da vi kun er 10 var jeg klar over, at det ikke ville blive en kæmpe fest.

Det var en rigtig god dag, med et meget blandet program. Vi var på byvandring på Vesterbro med en guide der har boet i området i mange år. Aftensmaden blev indtaget på Café Liva, efterfulgt af cabaret med bl.a. Jeanne Boel og Jacob Morild det var rigtig sjovt og meget aktuelt. Derefter gik vi på et godt gammeldags værtshus, hvor vi raflede et par timer. En rigtig hyggelig dag/aften/nat.

-

Da det er folkeoplysning vi arbejder med, skal der sendes gaver til afgående og tiltrædende kulturminister, da jeg hørte at der ikke var tradition for hvilke kort der bliver brugt af firmaet tilbød jeg selvfølgelig at lave et til dem hver. 

Jeg er ikke kommet længere end at forberede, det der skal skæres på Sille - det er vores logo, et Tak og et Velkommen. Jeg er meget spændt på hvad kollegaerne siger til det.


I eftermiddag har jeg chattet med en veninde der bor på Bornholm, hun ærgrerede sig over, at hun ikke havde få bedt mig lave et kort til sin far der bliver 70 år på onsdag. Jeg tilbød at kaste mig over projektet i morgen, så jeg kan nå at sende det derover. Men efter et hurtigt kig på tv-programmet, ser det ud til, at det allerede bliver i aften jeg går i gang. 

1 kommentar:

  1. Det lyder da som en fin julefrokost. Og med indhold af både det ene og andet. På den hyggelige måde.
    Sikke fine kunder du har. Kulturministeriet !
    Din ide ser spændende ud.....

    Sov godt. Du går jo ikke glip af noget i TV....

    SvarSlet