søndag den 16. februar 2014

OSH Marathon

For et par uger siden inviterede Rysse os til scrapmarathon, vi skulle lave kort til OSH. Os er, Randi, vores mor, Nadja og jeg. Det foregik i går. Vi mødtes kl. ca. 10.30, Eva havde gjort klar med arbejdsbord og alt hvad der behøves til at lave mange kort, så var det ellers bare at gå i gang. Vi talte om, at det kunne være sjovt hvis vi kunne nå 100 kort på en dag.

Da vi lavede aftalen, skrev jeg til Annette/AKA og spurgte om hun havde lyst til at lave et par udfordringer til os. Det ville hun heldigvis gerne. Jeg havde regnet med et par skitser at gå efter, men Annette, var virkelig gået i tænkeboks og lavede 5 udfordringer til os, hver udfordring var lagt i kuverter så vi fik en hver. Dem startede vi med at kaste os over.

1 udfordring: Lav 2 drengekort - eller flere. Det ene kort skal laves efter skitsen. Du skal bruge ALT i kuverten, og må bruge det du vil af egne ting. 

Der var to skatere, et tillykke-tog og forskellig slags mønsterpapir i hver kuvert. 




Skitsen til 1. opgave

2. udfordring: Hvem får flest kort ud af dette? I kuverten lå et par udskæringer, en tekst og washi-tape. 

I den ene kuvert lå der også en pakke rup-ons med forskellige love udtryk. Umiddelbart fik vi ikke så mange kort ud af det, men Randi sprang den udfordring over, og jeg lavede kun ét kort. Men de skal nok komme

Opgave 3: Lav et herrekort efter skitsen

Der lå materialer i kuverten til kortet
Der er 'kun' 4 kort, for jeg ikke har lavet mit endnu

Opgave 4: Blind lift

Vi fik en lang beskrivelse med vejledning punkt for punkt, hvordan kortet skulle laves.

Dette er Annettes kort, som vi først så efter vi havde lavet vores kort - man må sige, vi har bestået opgaven


Opgave 5: Individuel opgave. Brug ALT i kuverten på 1 kort.

Der var et par udstandsninger og tekster i hver kuvert. Lidt pynt i et par af kuverterne.
1.000 tak til Annette for det store arbejde, med at lave de udfordringer til os, det gik langt ud over min forventning.

Da vi havde klaret udfordringerne var der 'fri leg'

Tillykke-kort









Min mor havde disse 5 kort med, der gjorde at vi nåede op på 100 stk.

Men uha, da jeg pakkede dem og talte efter, var der 'kun' 94. Indtil jeg fik gået det hele igennem, så fandt jeg lige disse 6 stk. De hører til i Udfordring 2, og så nåede vi målet

Da jeg var kommet hjem, skrev jeg dette på min Facebook: '11 timer, 2 spisepauser, 1 kaffepause, 5 udfordringer, 2-3-4 grineanfald, og nå ja, så fik vi da også lige lavet 100 kort til Operation Skriv Hjem'

Kortene bliver afleveret til Charlie på SAM, som vi også lige nåede at få købt billetter til.

Beklager at billederne ikke er den bedste kvalitet.

8 kommentarer:

  1. Tusind tak for en super hyggelig dag. Sådan en scrap marathon tager jeg gerne igen en anden gang.

    SvarSlet
  2. Hold da op hvor er I bare go'e.
    I har fået rigtig meget ud af de udfordringer. Helt ærligt, så er jeg duperet over at I nåede dem alle......næsten alle af jer. Især udfordring 2, for jeg ved hvor svært det er at forholde sig til små strimler af tape i mærkelige farver !
    Opgave 4 er flot bestået. MEN den var også lavet lidt let.....for at I ikke skulle bruge al jeres tid på den. haha.
    Håber I alle synes det var en sjov ide Solveig fik.
    HVIS I har lyst til flere udfordringer, så er I også velkomne omkring mit spisebord.

    SvarSlet
  3. Sikken en produktion, i er bare for seje

    SvarSlet
  4. Hold da helt op hvor har I bare været dygtige, og hvor er de super flotte alle sammen. jeg er også godt nok benovet over, at I nåede alle de udfordringer, og så så perfekte alle sammen. Jeg er vildt imponeret af jeres arbejdsmoral her ha ha ha

    SvarSlet
  5. Hold da op i har været gode. sikke en dag bare med hygge og gode udfordringer. I er seje

    SvarSlet
  6. Godt gået - det har ikke været grineture det hele ;) Hold da op hvor har min søster (AKA) sat jer i arbejde - men hun har også fortjent stor ros for det forarbejde. Tak for god inspiration til kort ;)

    SvarSlet
  7. Hvor er Fifty og jeg imponerede både over Annettes forarbejde og jeres flittig- og dygtighed. 1.000 tak - jeg GLÆDER mig til at modtage dem på SAM (obs jeg kommer først om søndagen - så lad os vente til jeg er der selv). Og som et ekstra bonus vil jeg kunne hugge fotos herinde så jeg sparer en gang fotografering. STOR hilsen til jer alle 4. Jeg har ikke set det på Facebook - så godt jeg så det her. =0)

    SvarSlet
  8. Ej - hvor herligt ! Det er så sjovt med sådan nogle udfordringer ;-)
    - og sikke mange kort i fik lavet...jeg kan love dig at der sidder 100 soldaterfamilier og kærester der bliver glade når kortene lander i DK igen...

    SvarSlet