onsdag den 17. august 2011

Overlevelseskit til nyudnævnt borgmester

I dag er der reception for den forholdsvis nyudnævnte Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, Ayfer Baykal og da jeg kender hende personligt, skal jeg til reception, og selvfølgelig have en gave med. I første omgang var det lidt svært at finde ud af, hvad hun skulle have, da jeg synes det skulle være noget specielt, og ikke bare den "sædvanlige" flaske rødvin.

Det blev til dette overlevelseskit, med lidt af hvert. Det hele er holdt i rødt og hvidt, da hun jo er fra SF. Alle posetoppe har en "overskrift" og på bagsiden har jeg skrevet hvornår det kan bruges. Sille har hjulpet med at alle udskæringer.

Hele sættet

   
Når du har behov for at komme væk fra det hele
Gavekort til at drikke kaffe med mig, hvor som helst
og når som helst i hele hendes borgmesterperiode,
også selv om det kun er i 10 min

Når forhandlingerne bliver for besværlige,
og du har brug for at høre dine egne tanker
Ørepropper



Når du har brug for at finde et lys i mørket
- og så er det miljøvenligt -
Fyrfadslys og tændstikker med navn på



Når du skal skrive dine tanker ned
og forhåbentlig finde nøglen til svarene
Omslag til post-it blok med navn på,
 
Kortet, holdt hel enkelt og i stil med resten
Det var først da jeg havde lavet det hele, at jeg kom i tanke om, at der jo lige er kommet ny borgmester i Aarhus, men da jeg ikke kender ham personligt, eller er inviteret til reception, har han ikke gjort sig fortjent til et overlevelseskit :-)

9 kommentarer:

  1. Sikken en fed gave at få. Super godt udtænkt. Hvor ville jeg gerne være en flue på vægen, når hun pakker den ud. Spændt på at høre hvordan det gik. Mon man kan få "Sille" at se i funktion ??

    SvarSlet
  2. Hvor er det en lækker gave... godt fundet på.
    Ha en dejlig dag!!!

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare super godt lavet!!!
    Rigtig god ide at komme med sådan en sjov pakke ;)

    SvarSlet
  4. Hvor er du super kreativ,
    klem fra Dorte

    SvarSlet
  5. Hvor er det sejt og godt fundet på!! :)

    SvarSlet
  6. Det er jo genialt Solveig, den gave vil hun altid huske, også når hun har glemt/drukket alle rødvinene, den vidner jo også om at du gerne ville ofre lidt tid på at finde på noget originalt. v.h. morkaren.

    SvarSlet
  7. Oj, hvor er det total flot og gennemført!

    SvarSlet
  8. Respekt !
    Det er bare så flot og så gennemført.
    Og så er ideen jo helt utrolig genial. Hun får nok ikke flere af den slags ting - og den vil hun huske altid.

    SvarSlet